tirsdag den 9. oktober 2007
torsdag den 27. september 2007
FINISH THE FIGHT
Oh yeah, it's on!

mandag den 24. september 2007
What's that smell?
Det er lugten af frø!

søndag den 16. september 2007
Destination: Køge

onsdag den 27. juni 2007
THE END II: Geist (GameCube, 2005)

Spillets præmis er kort fortalt at man spiller rollen som en gut, hvis sjæl bliver "revet" ud af sin krop, så man nu kun er et usynligt spøgelse. Hele spillet går så ud på at skaffe sin krop tilbage, og undervejs finde ud af hvad der egentlig foregår.
Spillets har en god struktur og nogle sjove måder at løse problemer på. Ofte havner man i situationer, der kræver at man midlertidigt overtager et andet menneskes krop for at komme videre, idet man fx skal bruge vedkommendes våben eller adgangskort. Men inden man mulighed for at "besætte" folk, skal man først skræmme dem ved at få dem til at se og opleve uhyggelig ting, og til det formål findes der en lang række interessante teknikker. Udover mennesker kan man nemlig også besætte objekter og dyr, det være sig kontorartikler, computere, møbler, lamper, brusehoveder, gatling guns, hunde, rotter og så videre. Disse ting bruger man så til at skræmme sit offer, således at han/hun/den/det bliver mentalt svag og nem at overtage.
Denne "possession"-mekanik skaber en god rytme og varierer gameplayet, idet man hele tiden er på farten og konstant skifter mellem personer og objekter, der hver især har deres egne unikke egenskaber. På denne måde står spillet i skarp kontrast til andre mere ordinære shootere, hvor man spiller én gut hele vejen igennem. Spillets storyline er lidt dyster og skummel, og nogle steder lidt bøvet fortalt , men ellers okay.
På den tekniske side har at gøre med et spil der skifter mellem at se godt og knap så godt ud. Figurerne er har et forholdsvis lavt polygon-tal, og effekter som ild og eksplosioner er meget tamme. Men samtidig gør spillet brug at et meget effektivt filter når spilleren er i spøgelsesform, og mange steder støder man på gode textures og endda ligefrem bump-mapping enkelte steder. Desværre er frameraten ret ujævn og Alt i alt er spillets visuelle indtryk ikke direkte grimt, men heller ikke særligt imponerende, og det var det heller ikke da spillet udkom i 2005.
På lydsiden har vi at gøre med et relativt anonymt soundtrack der hjælper til med at opbygge en stemning, men det er ikke noget der slår folk ned af stolene. Stemmeskuespillet er okay og fungerer fint i den lidt mærklige historie, men det er dog lidt skuffende, at det kun er mellemsekvenserne der har fuld voice-over, da samtaler i selve spillet er i tekst-form. Endvidere skal det bemærkes at hovedpersonen ikke siger et eneste kvæk i løbet af hele spillet, hvilket er lidt belastende og gør ham ret en-dimensionel.
Spillet har den obligatoriske multiplayer-del med variationer af de gængse modes som deathmatch, capture the flag og den slags, og også her kan man besætte folk for at kontrol over deres kroppe og våben. Det er ærlig talt ikke videre spændende, men det er dog en god detalje at man kan spille mod bots. Spillets styrke ligger helt klart i single-player-delen.
Plusser: interessant og anderledes "possession"-mekanik; varierede levels; god pacing
Minusser: ustabil framerate; ikke stemmer nok; lidt kedelig musik; historien kunne have været udformet bedre; et forholdsvis kort spil.
Konklusion: et godt spil der har sine fejl og mangler, men stadig byder på god underholdning, ikke mindst på grund af hele spøgelses-idéen, som jeg i øvrigt synes flere udviklere bør kigge på.
Opdateret: F**k Mobygames....gider ikke lede efter andre pics til indlægget :P
mandag den 25. juni 2007
Radio BIG
Var lige et smut i Fona forleden med min m8 Mac Brayne (tjek hans blog her!), da vi faldt over dette album, nemlig soundtracket til den tredje udgave i rækken af snowboardspil fra EA Sports BIG, SSX 3.